Et halvfyldt
gymnasium, en masse travle elever og en tidshorisont på 4 timer. Det er dagens
program for eleverne på Midtfyns Gymnasium men alligevel findes der et smil på
alles læber.
Af Hannah J. Petersen og Natascha K. Lauritzen
Selvom ca. halvdele af Midtfyns Gymnasium i dag er
fraværende pga. temadagen ”daskditdansk”, er aktivitetsniveauet højt når man
går rundt på de små gange. Især workshoppen ”Filmatisering af en tekst”
tiltrækker de unge. Her skal de forvandle en tekst på 15 linjer til en kortfilm
på mindre end 4 timer. En opgave professionelle bruger flere dage på at færdiggøre.
Derfor styrter mange fortravlede gymnasieelever rundt mellem hinanden i
fællesområdet. Morten Hai Hansen, elev i 1.ht, løber målbevidst rundt med et
kamera i hånden efterfulgt af en række sminkede skuespillere.
”Jeg forventer at det
bliver en rigtig god film, vi har et godt sammenhold i gruppen og det tror jeg
er medvirkende til at vores produkt bliver en super film” han kigger fortvivlet
rundt for at holde styr på at resten af gruppen ikke forsvinder fra ham. Morten
Hai Hansen synes det er rigtig hyggeligt at filme, men Hollywoods glamour er langt
fra den virkelighed han oplever bag kameraet. Inden hans sidste sætning
overhovedet er afsluttet styrter Morten Hai Hansen videre med sit team for at
optage den næste scene.
Et stykke længere nede af gangen står Robert Sebastian
Ingvorsen, elev i 2.b, lænet afslappet op af en sofa og lidt tid efter tøffer
han stille efter resten af sin gruppe. Gruppen virker utrolig engageret imens
han mest står og observerer tingenes fremskridende tilstand. Selvom han ikke er
den mest aktive del af optagelses processen i gruppen, er han alligevel glad og
synes det er meget hyggeligt at være med til at fremstille en film. ”Min eneste
forventning til filmen er at den bliver færdig og sjov” siger Robert Sebastian
Ingvorsen. Hans evner går mere på det tekniske og han håber at evnerne vil
blive brugt i den videre produktion af filmen.
Grupperne eleverne blev tildelt er ikke selvvalgte, disse
grupper blev valgt af lærerne for at eleverne ikke kun kom i gruppe med nogle
de kendte, men også fik nogle nye bekendtskaber på tværs af klasserne og
årgangene. Forventningerne fra eleverne var i starten Hollywoods glamour, men hyggen
og fællesskabet overtog de høje forventninger om den røde løber og de kendte
skuespillere. Alligevel endte alle filmene med at blive en Oskar værdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar