torsdag den 1. marts 2012


Jeppe Haugaard: Skolens smil

Provokatør og et stort konkurrencemenneske. Sådan beskriver mange lærer på Midtfyns Gymnasium Jeppe Haugaard, som er initiativtager til temadagen på Midtfyns Gymnasium. Derudover har Jeppe dog også mange andre sider af sig selv, som kun nogle af lærerne kender til. 
Selvom Jeppe er en meget ung lærer, er han meget gammelklog og bliver af flere andre lærer betegnet som en gammel mand i en ung mands krop. Dette skyldes hans holdning til at fortiden på mange måder var bedre end nutiden. 

Siden sin ansættelse som lærer på Midtfyns Gymnasium i Ringe tilbage i 2008 har Jeppe Haugaard altid været garant for en provokerende kommentar overfor de andre lærer.
Ifølge lærerne var det værre i starten end det er nu, da de siden Jeppes ankomst har ventet sig lidt til hans friske kommentarer. Ikke nok med at være provokerende, så kom Jeppe også til Midtfyn med en kæmpe gejst og vindermentalitet.
Ifølge flere af lærerne, så har Jeppe altid været et konkurrencemenneske som har elsket at konkurrere med de andre lærer. Til tider har nogle af lærerne også nydt at konkurrere med Jeppe og især sejrene over ham har været mindeværdige, da Jeppe er en rigtig dårlig taber.

Jeppe er ikke kun dansklærer
Grundet hans store konkurrence gen er Jeppe blevet ansat på Midtfyns Gymnasium som idrætslærer. Jeppe bor til dagligt i Odense, tæt på Sct. Knuds Gymnasium, men har valgt Ringe og Midtfyns Gymnasium frem for det fine gymnasium i Odense. Jeppe har, siden sin første undervisningsdag, valgt at tilbageligge turen til og fra Ringe på cykel, da en biltur bliver for kedelig i længden. En cykeltur på omkring 50 km hver dag resulterer automatisk i et godt kondital, hvilket også er kendetegnende for Jeppe.

Jeppes interesser omfatter ikke kun idræt, men også andre fag - dansk og biologi.
Siden han var helt ung har interessen for biologi og de naturvidenskabelige fag været stor, men først i de seneste år er også dansk kommet på dagsordenen.
Grunden til, at dansk har fået så stor betydning, er ifølge Jeppe, at faget bringer nye og spændende elementer, som ingen af de naturvidenskabelige fag har. I dansk oplever man nemlig meget mere end man gør i et fag som biologi. I dag vælger flere og flere unge også de sproglige fag frem for de naturvidenskabelige, hvilket også har været en faktor, som har spillet ind i Jeppes valg af faget dansk.

Grundet sin store viden inde for dansk, er Jeppe også en af aktørerne bag den store temadag ”Dask Dit Dansk” på Midtfyns Gymnasium. Hvor det tidligere har været idrætsdage, som har stået på dagsordenen hvert skoleår, har Jeppe og nogle af de andre dansklærer overvejet muligheden for at variere undervisningen i dansk, så også dansk kunne blive mere interessant for de unge.
I fremtiden mener Jeppe dog at temadagene sagtens kan udvides så de også at omhandle de mere naturvidenskabelige fag, så også de naturvidenskabelige fag får noget variation og ikke kun de sproglige fag.



Ikke dumt med danskdag


Ikke dumt med danskdag



På Midtfyns Gymnasium er der, blandt lærerne, udbredt enighed om at ”dask med dansk dagen” er et rigtig godt tiltag.

Forårets første sommerdag  2012 bød på Midtfyns Gymnasium, på en dag som udelukkende skulle fokusere på dansk nærmere bestemt, ”Dask Med Dansk Dagen”. Dagen gik ud på at eleverne skulle igennem forskellige, selvvalgte Workshops hvor de hver for sig eller i fællesskab skulle udforske deres kulturelle evner indenfor det danske fag. Der var alt lige fra, arbejde med rap tekster til analyse af politikernes brug af retorik på programmet.

Dansk har mistet status
Blandt lærerne var der stor enighed om at dette initiativ af en gruppe af  dansklærerne på MFG, var et rigtig godt tiltag og at det er på tide med noget fokus på humaniora som drukner blandt alle de idrætsdage og kemiolympiader.
”Dansk har mistet status, det er som om at der er kommet lidt for meget fokus på de naturvidenskabelige fag. Humaniora har brug for at manifestere sig” siger Nanna Dissing som er dansklærer på Midtfyns Gymnasium.

Hun mener at ”det er på tide” med sådan en dag imellem alle idrætsdagene som ruller af stablen på landets gymnasier, mindst en gang om året.
Til spørgsmålet om hvorvidt der har været snak om at lave andre tiltag, som f.eks ”sprogets dag” hvor alle sprog som læres på MFG bliver gennemarbejdet svarer hun, at det har været diskuteret og at det sagtens kan forekomme en gang i fremtiden. Grunden til at det lige var en dansk dag var, at en gruppe lærere var gået sammen og skabt idéen om netop sådan en dag og at der havde været stor opbakning til det.

Matematik deler vandene

Som sagt var det ikke kun de sprogfaglige lærere som syntes om idéen men også mange af de naturvidenskabelige lærere.

”Matematik deler vandene. Alle eleverne som tager en studentereksamen har dansk på A-niveau hvorimod der i de naturvidenskabelige fag er stor forskel på de forskellige elevers niveau,” siger matematik og idræts lærer Sidsel Nonnemann.
Desuden mener hun at en evt. matematik dag vil være en dårlig ide. Hun mener at ”der vil være større frafald ”og at det vil være sværre for laverne at lave disse kreative Workshops da det ikke er et fag som man kan variere i nær samme grad som humaniora fag.
Sidsel mener desuden at det er alle de naturvidenskabelige lærere som nyder dette tiltag.
"Jeg tror at alle lærere naturvidenskabelige lærere er glade for denne dag, fordi de får en gratis fridag", svarer hun til sidst med et skævt smil.

En gentagelse af denne dag er ikke endnu diskuteret  men det forlyder at det næste heldags arrangement også kunne blive en ”sprogets dag”.


Den tamme temadag

Den tamme temadag
Det massive fravær til temadagen, giver stof til eftertanke.

Af Maria Lolch, Lisa Gaarsmand og Louise Nielsen

I dag d. 1/3 2012 har der været temadag på Midtfyns Gymnasium. Fokus har været på dansk, og der har været masser af muligheder for at udforske det danske sprog. Alligevel er det kun knap halvdelen af skolens elever, som har valgt at deltage i dette tiltag. Hvad grunden er til dette massive fravær er ukendt, men måske kan det skyldes at emnet ikke favner bredt nok.
Som naturvidenskabelige elever er det måske lidt svært at se, hvad denne emnedag helt præcist kan bruges til fremover, hvilket helt bestemt også giver en følelse af, at det ville være mere nyttigt at have brugt tiden hjemme på de afleveringer, der ligger og presser på. En dag, hvor der bliver produceret rapsange, lavet film og generelt brugt de kreative evner, er ikke umiddelbart noget som rammer os elever, hvilket højst sandsynligt skyldes et for snævert fokus, samt en følelse af at manglende fremmøde ikke bliver noteret. Men hvordan kan vi bibeholde den ellers gode idé med afveksling fra den normale skoleundervisning og arbejde på tværs af klasserne, men samtidig sikre et stærkt fremmøde?

Nyt tema skal favne bredere

En ide kunne være at vælge et tema som f.eks. livstil eller forurening, som kan behandles fra forskellige faglige synsvinkler, så der på denne måde sikres at der er noget for alle elever på trods af interesser og studieretning. En fordel ved dette kan være at man til en evt. eksamen eller senere time har et ekstra referencepunkt, som derved kan gavne karaktererne. Dette vil dog ikke betyde, at man som samfundsfaglig elev skal vælge at arbejde med dette, men blot en mulighed for at forbedre sig inden for ens studieretningsfag. Derudover vil der også være mulighed for at vælge et fag, som ellers ligger fjernt fra ens normale undervisning, og på den måde se emnet fra en anden vinkel, end man plejer. For at sikre at der er relevans for alle fag, kunne det være en mulighed, at vælge de fag, som er obligatoriske for samtlige studieretninger.

Temadag til gavn

Det kunne dog også være en mulighed at vælge fag, som er specielle for de enkelte retninger, da dette kunne medføre at vi have mulighed for, at melde os på workshops, hvor vi kunne få indsigt i de andre studieretninger. Dette ville især kunne gavne 1.g’erernes valg af studieretning, som ellers kan blive valgt i blinde, pga. uvidenhed om hvad de andre studieretninger reelt tilbyder. Derudover ville det også gavne 2.g’ernes valg af valgfag til 3.g, da der specielt dér er mange nye og ukendte fag.
Vi mener at en sådan temadag, med et konkret fokus og en synlig gulerod, vil være at foretrække frem for en temadag som kun interesserer de få.

Hygge frem for Hollywood


Et halvfyldt gymnasium, en masse travle elever og en tidshorisont på 4 timer. Det er dagens program for eleverne på Midtfyns Gymnasium men alligevel findes der et smil på alles læber.

Af Hannah J. Petersen og Natascha K. Lauritzen

Selvom ca. halvdele af Midtfyns Gymnasium i dag er fraværende pga. temadagen ”daskditdansk”, er aktivitetsniveauet højt når man går rundt på de små gange. Især workshoppen ”Filmatisering af en tekst” tiltrækker de unge. Her skal de forvandle en tekst på 15 linjer til en kortfilm på mindre end 4 timer. En opgave professionelle bruger flere dage på at færdiggøre. Derfor styrter mange fortravlede gymnasieelever rundt mellem hinanden i fællesområdet. Morten Hai Hansen, elev i 1.ht, løber målbevidst rundt med et kamera i hånden efterfulgt af en række sminkede skuespillere.

 ”Jeg forventer at det bliver en rigtig god film, vi har et godt sammenhold i gruppen og det tror jeg er medvirkende til at vores produkt bliver en super film” han kigger fortvivlet rundt for at holde styr på at resten af gruppen ikke forsvinder fra ham. Morten Hai Hansen synes det er rigtig hyggeligt at filme, men Hollywoods glamour er langt fra den virkelighed han oplever bag kameraet. Inden hans sidste sætning overhovedet er afsluttet styrter Morten Hai Hansen videre med sit team for at optage den næste scene.

Et stykke længere nede af gangen står Robert Sebastian Ingvorsen, elev i 2.b, lænet afslappet op af en sofa og lidt tid efter tøffer han stille efter resten af sin gruppe. Gruppen virker utrolig engageret imens han mest står og observerer tingenes fremskridende tilstand. Selvom han ikke er den mest aktive del af optagelses processen i gruppen, er han alligevel glad og synes det er meget hyggeligt at være med til at fremstille en film. ”Min eneste forventning til filmen er at den bliver færdig og sjov” siger Robert Sebastian Ingvorsen. Hans evner går mere på det tekniske og han håber at evnerne vil blive brugt i den videre produktion af filmen.

Grupperne eleverne blev tildelt er ikke selvvalgte, disse grupper blev valgt af lærerne for at eleverne ikke kun kom i gruppe med nogle de kendte, men også fik nogle nye bekendtskaber på tværs af klasserne og årgangene. Forventningerne fra eleverne var i starten Hollywoods glamour, men hyggen og fællesskabet overtog de høje forventninger om den røde løber og de kendte skuespillere. Alligevel endte alle filmene med at blive en Oskar værdig.

Fraværstjek er fusk



Fraværstjek er fusk
Højt fravær blandt elever til aktivitetsdag får ikke konsekvenser.  Lærerne er skuffede, men trækker kun på skuldrene af det. 
Af Julie Storm Leth & Thea Birkelund 
Kun halvdelen af Midtfyns Gymnasiums 534 elever mødte op til aktivitetsdagen Dask Dit Dansk. På trods af lærernes positive forventniger til fremmødet på dagen, var der kun opsat 300 stole til eleverne til det indledende foredrag. Dog var det ikke kun fraværet blandt eleverne, der vakte opsigt, da også foredragsholderen var fraværende. Lærernes optimisme omkring fremmødet af elever, kan hænge sammen med promoveringen af dagen, hvor det blev gjort klart, at der ville blive ført fravær. 


Fravær bliver ikke noteret i Ludus
På de forskellige workshops til aktivitetsdagen bliver de fraværende elever noteret ned, og derefter bliver sedlen afleveret til kontoret. Men her ender sedlen. Jeppe Stig Haugaard Nielsen, dansklærer og manden bag aktivitetsdagen, indrømmer dog, at fraværet på nuværende tidspunkt ikke vil blive noteret i skolens administrative system Ludus, da det rent teknisk ikke kan lade sig gøre, da der ikke er nogle moduler, at føre fravær.


Lærerne er skuffede
Flere af lærerne på Midtfyns Gymnasium udtrykker skuffelse over det manglende fremmøde blandt eleverne, men vælger at fokusere på de fremmødte elever frem for de manglende. De håber, at de fremmødte elever får en god dag med stort fagligt udbytte. 
Selvom lærerne udtrykker skuffelse over fremmødet blandt eleverne, ser de dog ikke som et kæmpe problem, da der faktisk slet ikke var pladser nok på de forskellige workshops til alle gymnasiets elever. 

Ingen konsekvenser
Det er ikke første gang at Midtfyns Gymnasium oplever højt fravær på en aktivitetsdag. Ved andre aktivitetsdage i løbet af året, er det også set, at eleverne har taget en tiltrængt dag under dynen. Fraværet har dog endnu ikke haft konsekvenser for eleverne og vil åbenbart på nuværende tidspunkt heller ikke få det. Så hvem overvejer ikke at tage en ”betalt” fridag når muligheden er der? 
Set i lyset af dette, ser fremtiden for kommende aktivitetsdage ikke for lys ud. 
I skrivende stund har det ikke været muligt at få en kommentar fra fraværsansvarlige Eva Katballe, da hun er fraværende.  

Dødssyg dansk dag eller fed fridag?

Dødssyg dansk dag eller fed fridag?
Midtfyns gymnasium afholder en anderledes skoledag med fokus på dansk. Desværre ser mange elever denne dag  som en mulighed for en "gratis" fridag.
Skrevet afThomas Jensen & Marie Christoffersen.

Når man går rundt på Midtfyns Gymnasium på  denne temadag, oplever man en gennemstrømning af begejstring og stor motivation til at lære noget nyt.  På denne dag har skolen arrangeret mulighed for at arbejde med dansk på kreative måder. Dette står i kontrast til, hvad eleverne kender fra den almindelige klasseundervisning.

Kreativ dansk dag
 I gruppen hvor der bliver arbejdet med Poetry Slam, får eleverne lov til at lege med ordene, som bliver vendt og drejet på alle mulige måder. I Cross-over gruppen bliver der syslet med avisudklip, og rundt om på skolen ses flere collager. I skolens indgang står en filmgruppe klar til at skyde den næste scene, mens to elever  i fællesområdet er i færd med at interviewe manden bag denne temadag. I glasburet bliver der  arbejdet med diskursanalyse, og  eleverne bliver klogere på, hvordan politikerne bruger ordene til  at fange vælgernes sympati og anerkendelse.
Midtfyns Gymnasium har lavet store tiltag for at gøre undervisningen mere spændene denne dag, og for at eleverne kan få mest muligt ud af undervisningen. Eksempelvis har skolen sørget for at få gæsteundervisere fra blandt andet forfatterskolen og journalistuddannelsen til at undervise. Dette er et tiltag, som giver temadagen en ekstra dimension.


                                                                     Cross-over gruppen i fuld gang.
Elever fravælger temadag

Det er i høj grad ærgerligt, at mange elever vælger at bruge denne dag til at sove længe og se tv-serier. Disse elever misser muligheden for at opleve en anderledes skoledag i forhold til den almindelig undervisning.  De elever, som vælger at blive hjemme, er dermed også med til at øge risikoen for, at skolen ikke igen arrangerer et lignende arrangement og dermed med til, at ødelægge muligheden for en varieret undervisning. Det er foruroligende, at det ikke bare er et lille antal elever, som vælger ikke at møde op. Fraværsprocenten denne dag er væsentligt højere end på en normal skoledag. Lærerne har i dag noteret  40 % fraværende. Eksempelvis er der på de workshops, som arbejder med henholdsvis tegneserier og fortælling  10 ud af 30 elever, som ikke er mødt op. Derudover har mange af elverne ikke skrevet sig på tilmeldingslisterne, som skolen havde oprettet, og dermed er fraværsprocenten højere end de 40 %, som først antaget.

Mangel på selvdisciplin
Den høje fraværsprocent er helt uacceptabelt. Ikke nok med at eleverne viser, at de ikke kan tage ansvar for deres egen læring, er det også med til at ødelægge den planlagte undervisning fra de pågældende lærere. Den manglende selvdisciplin er et farligt mønster for de elever, som regner med at læse videre. Her er det nemlig nødvendigt at tage ansvar for egen læring. Når de unge mennesker senere skal ud på arbejdsmarkedet, er selvdisciplin en vigtig og nødvendig egenskab, så hvorfor ikke øve sig på at tage ansvar allerede som gymnasieelev?

Dem ,der har indtrykket af, at denne tema dag er en dødssyg dansk dag, og derfor har valgt den "fede" fridag, ender i sidste ende med at snyde sig selv.  



Midtfyns Gymnasium – virkelighedens Dating.dk
Flere og flere lærere finder den eneste ene på Midtfyns Gymnasium


Af Emma Gammelgaard & Frederik Egdal. 


Kærlighedsguruen taler ud.

Klokken er 10:47 og vi sidder på Kærlighedsguruen, Søren Hvarregaards kontor. Søren er ved at færdiggøre en vigtig mail – enten til Undervisningsministeriet eller moderselskabet Dating.dk. Mens vi nervøst roder med mine spørgsmål, henvender kærlighedsguruen sig, og spørger hvad dette møde drejer sig om. 
Da jeg fortæller ham, at mødet drejer sig om de mange par, der efterhånden er at finde på skolen, breder der sig et lumsk smil på hans læber. Kærlighedsguruen nikker genkendende, men har svært ved at sætte tal på de efterhånden mange lærerpar der er at finde. Måden Søren finder ud af, at to enlige sjæle har fundet kærlighedens hellige gral, er igennem rygter der florer bland kollegaerne. De fleste arbejdspladser har en personalepolitik der sikre et godt arbejdsmiljø, men da han er kærlighedsguruen ser han stort på dette. Kærligheden skal have lov til at blomstre.
Kærlighedsguruen ser nemlig ingen ulemper ved, at have lykkelige par på arbejdspladsen. Derimod er der flere fordele ved dette. Der vil måske være bedre tilknytning til Ringe og dermed også til Midtfyns Gymnasium. Hvis der er ro i privaten har man et bedre overskud til at udføre sit arbejde ordentligt.

Gode Vibes fra Kærlighedguruen. 
Gennem hele interviewet sender kærlighedsguruen søde smil og gode vibes til os begge. Vi mærker tydeligt at kærlighedens blomst får masser af gødning.
I guruens tid på Midtfyns Gymnasium er kærlighedens blomst aldrig visnet. Den blomstrer fint og frodigt, men hvis uheldet skulle være ude og det ville komme til at påvirke arbejdsindsatsen og skabe en dårlig stemning på lærerværelset, bedre kendt som kærlighedens drivhus.
Selvom kærlighedsguruen går ind for en masse kærlighed, finder han det meget vigtigt, at man kan adskille det private fra det offentlige forum. Alt tyder på, at der bliver kysset en del i krogene, men kærlighedsguruen har dog ikke lagt mærke til noget.
Det store spørgsmål er så nu: Hvordan finder kommende lykkelige par sammen? Skal der en våd julefrokost til eller passer de bare godt sammen, da de er godt veluddannet og er medlem af den intellektuelle elite.
Til dette svarer kærlighedsguden: ”Der kan ske følelsesmæssige ting, der gør at de flytter sammen.” Vores interesse er vakt og vi er meget spændte på at finde ud af, hvori disse ting består. Så vi spørg kærlighedsguruen om hvorvidt en julefrokost kunne løsne lidt op for de ansatte og dermed skabe grobund for ny kærlighedsblomster? ”Ingen kommentar” lyder det fra den åndelige leder, med et stort smil på læben.

Nyt på rygtebørsen. 
Med det store smil i mente fik vi blod på tanden og besluttede at grave endnu dybere.
Vi udvælger en tilfældig lærer, Anja Czepluch, en ung og drægtig lærer.
Da Anja starter med at fortælle at hun ikke har nogen hemmeligheder at dele med os, er vi hurtigt ved at miste modet. Men vi holder ved, og graver videre. Det hårde arbejde giver pote. Hun begynder at fortælle om små signaler til deres julefrokoster. Små intime detaljer som en hånd diskret placeret på en kvinderyg. Vi takker pænt og er ved at gå, da Anja pludseligt stopper sig selv midt i en sætning og udbryder: ” Arg, det må jeg ikke sige noget om!” Vi smiler indforstået og ved at den er lukket.
Vi har dog på ingen måde fået stillet vores sult i jagten på de hede kærligheds historier.

Slibrige detaljer om Kenneth-Eva-affæren. 
Den næste vi tilfældigvis støder ind i på gangen er Sidsel Nonnemann, nybagt mor der åbenbart også har fået færden af den kærlighed der så tydeligt er i luften på Midtfyns Gymnasium.
Sidsel har ikke selv fundet kærligheden på Gymnasiet, men har fundet en udefra. Da vi spørger ind til slibrige detaljer, nævner hun straks Kenneth-Eva affæren. Rygtets sige at de inden det blev offentligt, havde set hinanden længe. Vakse elever lagde dog hurtigt mærke til, at Kenneth og Eva ofte ankom i samme bil. For Sidsel blev det dog først slået fast til en forældrekonsultation. Et bestemt rygte husker Sidsel dog tydeligt. Et rygter der gik i bland eleverne. I mange måneder ville eleverne ikke bruge elevatoren, da rygtet sagde, at Kenneth og Eva havde ”hygget” i den berømte elevator. Dette, vil vi dog meget gerne slå fast, er blot et rygte, et vildt rygte.
I denne proces er det tydeligt, at der var mest gang i kærligheden i 70 og 80’erne. Dette ses tydeligt, da størstedelen af de lykkelige kærlighedspar har haft deres ungdomsår i disse årtier.
Vi kan hermed konstatere, at kærligheden fortsat blomstrer på Midtfyns Gymnasium. Der er ingen strenge regler og sure chefer der står i vejen for dette. Derimod vil kærlighedsguruen gøre alt hvad der står i hans magt for, at denne positive og dejlige kærlighedsstemning kan blive bevaret på vores lille trygge gymnasium.
Det er et dejligt sted at være.